Telefoner til børnehjemmet

Som jeg tidligere har skrevet på sociale medier, så samler jeg ældre elektronik, herunder telefoner, computere, headset og lign. ind til børnene på børnehjemmet. En del af børnene begynder så småt at nærme sig en alder, hvor er i de seneste klassetrin i folkeskolen eller skal starte på gymnasiet. Det kræver som oftest, at de har en tablet, computer eller telefon til deres skolearbejde  👩🏾‍💻 in

Alt det vi smider væk i Vesten er af stor værdi for dem, så ligemeget om du har et gammelt headset eller en nokia 3310, så kan du være med til at gøre en forskel. Det er teknologi, som stadig et værdifuldt for dem, da de slet ikke er på det teknologiske niveau endnu, som vi er i Vesten. Man kan ikke rigtig købe nyt it udstyr dernede, så det man kan købe på markeder er alligevel brugt udstyr fra Vesten.

Den seneste tid har jeg modtaget 26 mobiltelefoner med opladere og headset! Kæmpe tak til mine svigerforældre, og til Alexander, IT-chef i Bjarke Ingels Group.

I er med til at gøre en kæmpe forskel for en masse fattige børn i Afrika. Jeg sender det afsted til Afrika til sommer, når min samarbejdspartner, Mia, tager afsted (forhåbentlig).

Indtil da – hvis I har noget gammelt IT udstyr liggende, så ræk endelig ud, jeg aftager med kyshånd og sørger for, at det bliver sendt videre og får nyt liv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *