En hektisk start…

Sikken en start! Det har indtil videre været en tur til Afrika, som har taget mere end 30 timer.

Jeg skulle egentlig have fløjet fredag kl 18 fra Kastrup til Arlanda i Stockholm, hvor mit connecting flight mod Afrika ville afgå fra. Men flyet til Sverige blev forsinket 2 timer, så jeg nåede derfor ikke min afgang. Jeg endte med, at stå i SAS resolution center en del tid, for at høre hvad der så skulle ske. Der mødte jeg fire danske mænd, to unge og to ældre. De skulle alle ned og bestige Kilimanjaro, så de havde også misset same fly til Afrika, som jeg. Vi alle fem fik så billetter til at checke ind på et hotel nær lufthavnen, så vi kunne sove lidt inden vores næste flyafgang kl 5.30 næste morgen. Så jeg nåede lige at få 4 timers søvn inden jeg skulle op kl 4 og spise morgenmad og med bus til Arlanda, Stockholm igen. Heldigvis er de to unge fyre fra Aarhus helt vildt søde, de kom op og vækkede mig kl 4 for at sørge for, at jeg kom med og vi har fulgtes til lufthavnen og hængt sammen siden. Ved ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde mødt dem!

Der var de jo 🙂

IMG_1040.jpgIMG_1033.jpg

Vi blev så ombooket på et fly fra Stockholm til Amsterdam til Kilimanjaro, men der var en mand der faldt om på flyet, så vi var nødt til at mellemlande i Athen, så han kunne komme på hospitalet. Men jeg sad heldigvis og havde det rimelig nice i min sovepose. Hvis der var en ting jeg lærte i militæret, så var det: HUSK AT GØRE DET LÆKKERT FOR DIG SELV. Så jeg har altid sovepose og flypølse (puden) med. 

IMG_1036.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi sad næsten 4 timer stille i flyet, vi måtte ikke gå ud. Det var forfærdeligt. Jeg var nede hos Aarhusianerne i den anden ende af flyet med slik, og vi har hyggede er par timer i flyet med træning på meget lidt plads. Jeg kan stadig ikke ane forskel på hvornår mit ben bliver til fod, fordi jeg er mere hævet i kroppen end en gravid kvinde. 

Jeg var helt vildt bange for, at skulle lande i nat.  Det er ikke særlig sikkert i Afrika efter mørkets frembrud, men som Michael (den ene Aarhusianer) sagde, du har jo os!
Og ja, det ved jeg heller ikke hvad jeg skulle gøre uden 🙂

Jeg ankom til mit hostel i nat kl 3, de havde så “glemt” min booking, så jeg måtte over på et andet hostel overfor, hvor jeg blev indlogeret på drengeværelse uden lås og ja generelt set virkelig slum og skummelt. Jeg sov 1 time i nat, jeg var helt afsindigt nervøs og havde ondt i maven. Nu er jeg heldigvis kommet over på det andet hostel og det virker meget mere sikkert. Så jeg har lidt mere ro på. Især fordi jeg nu sidder og får morgenmad og blogger. Det føles næsten som Danmark 🙂

IMG_1051.jpg

Nå, jeg vil løbe ud og mødes med Aarhusianerne og nyde resten af søndagen.

Glæder mig til i morgen, hvor jeg skal ud på børnehjemmet, opdatering følger!

MØS

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *